Egen proces

Som professionel samtalepartner må man tage sin egen medicin

Jeg har altid været optaget af både kropslig og mental læring og udvikling, men det har taget sin tid at komme ind til kernen af min motivation. 

Noget af det væsentligste jeg har lært om mig selv i min proces, er at visse grundlæggende overbevisninger og handlemønstre jeg havde tilegnet mig for at tilfredstille et behov for at være "dygtig", ofte havde en negativ og stressende effekt, som forplantede sig negativt i mit selvbillede og mine omgivelser.

 

Paradoksalt nok blokerede min indstilling også for målet. Så hvad der startede med en tidlig ungdommelig trang til at være dygtig for at være den bedste, uanset om det var i matematiktimen eller på fodboldbanen (og typisk ende helt i kulkælderen når det gik op for mig at ikke jeg var det), for at blive set og anerkendt af andre, har siden overgået et skift til at finde dyb motivation og nydelse i den iboende glæde forbundet med selve processen ved at lære og mestre noget - og hjælpe andre gøre det samme.

En vigtig metalæring har været, at ubehagelige selvindsigter, kan være netop det som gør det muligt at ændre mindset og handlemønstre til noget mere konstruktivt, som det er muligt at hvile mere i, og som sjovt nok kan bringe én tættere på det man vil. 

Et andet aspekt af processen, er at jeg har måttet arbejde hårdt og vedholdende for at skabe modet og troen på handle på ting der, der virker skræmmende, men ikke desto mindre er vigtige for mig at handle på. På en måde er det sådan, at jo mere skræmmende jeg forestiller mig noget er at træde ud i, jo vigtigere er det at gøre netop det! Ikke specielt smart, vel? Men jeg ved nu, at at jeg er indrettet sådan, og kan derfor, med lidt mere ro og tro, kaste mig ud hvor jeg ikke kan bunde, der hvor jeg er ved at s.... i bukserne - men hvor jeg har brug for at gå ud.

 

Tidligere skete det ofte, at betydningsfulde ting som jeg før undlod at handle på, fordi jeg ikke havde gjort mig bevidst om, hvor vigtige de var, efterlod mig mærkelig ligeglad med det hele, uden at forstå hvorfor. Nu ved jeg, at der må handles, og at der ligger noget arbejde i at finde ud af, og vedligeholde, det der er det virkelig betydningsfulde.